Der må sættes en stopper for julen, synes Grumpus. Julen hører nemlig til på den liste af ting, som han bestemt ikke bryder sig om. En rigtig julefortælling for alle børn fra ca. 5 år, der elsker jul.
Grumpus er et stort loddent væsen med lange arme og spidse horn. Han bor for sig selv, for han bryder sig ikke om nogen som helst, og han kan ikke lide noget som helst. Han hader faktisk næsten alt, undtagen rosenkål. Og mest af alt hader han julen. Derfor finder han på en utrolig ond og nedrig plan, hvor han vil rejse til Nordpolen og få sat en stopper for julen. Det bliver en besværlig tur, hvor hans plan afbrydes flere gange. Bl.a. bliver han mod sin vilje gode venner med en lille nuttet kanin og ender med at få den perfekte julegave, inden han når op til julemanden. Illustreret i farver.
Man kan ikke lade være med at tænke, at her mødes Krampus og Grinchen i den perfekte litterære version: Grumpus. Historien er på en gang en rigtig hyggelig og grum julefortælling og en klassisk historie om, hvad ægte julestemning kan gøre ved selv det sureste væsen. Historien er lidt lang, men vil fungere godt som højtlæsning i december. Illustrationerne er meget fine og detaljerede og er med til at løfte historien op til en rigtig god læseoplevelse.
Minder om Nissenok og jagten på julestemningenNikis juleeventyr, hvor drengen Linus hader julen. I Nikis juleeventyr skal youtuberen Niki Torpgaard også finde den gode julestemning fremMinder om Nissenok og jagten på julestemningen, hvor drengen Linus hader julen. I skal youtuberen Niki Torpgaard også finde den gode julestemning frem.